Alder og solbadning ændrer hudens elasticitet. Dette betyder, at kollagenfibrene svækkes, og hudens overflade bliver mere grovporet, og der opstår rynker og ujævn pigmentering af huden.
Dette kan afhjælpes ved hjælp af laserbehandling. Laserbehandling af hele ansigtet foretages i fuld bedøvelse. Behandling af mindre områder kan foretages i lokalbedøvelse.
Ved en laserbehandling fjernes de yderste hud-celler ved hjælp af laser. Laserbehandlingen af huden bevirker, at der sker en nydannelse af hudens fine netværk af kollagenfibre. Disse er kortere end de gamle og trækker således huden sammen, hvorved der fås en glattere og fastere overflade end før.
Man kan normalt tage hjem kort efter behandlingen, men man må dog ikke selv køre hjem.